18. januar 2009

Roethlisburger

Ingredienser
En aflang burgerbolle (rund kan også bruges)
250 gram oksekød
2 æg
Lidt fløde (eller mælk til den kalorielette udgave)
1 løg
Cheddarost
4 skiver Bacon
Smør og olie
Salt og pebber

Udførelse
Skær løget i halve ringe. Ælt oksekødet med salt, i hænderne et par minuts tid.Bank det helt fladt (5-7 mm) og form det efter bollen (aflang eller rund). Brun lidt smør og olie af på en pande og læg bøffen på. Den skal have 3 minutter på begge sider. Krydr med peber til sidst.
Steg bacon i en pande Slå 2 æg ud i en skål, hæld lidt fløde i og pisk godt.Kom olie i en brandvarm pande og hæld æggemassen i.Krydr med salt og peber. Rør rundt og kom i en skål, når konsistensen af røræggene er gode. Mere olie i panden og kom løgene i. Salt og peber. Svits indtil de er gyldne og riv en masse cheddarost i, omtrent lige dele ost og løg.
Læg røræg på bunden af bollen.
Læg bøffen ovenpå.
Løg og ost ovenpå.
Bacon ovenpå og
burgerbollen øverst.
Server med ketchup til.

25. februar 2008

Kyllingelasagne - gok gok gok

Som efterspurgt hermed opskriften på kyllingelasagne.


(klik på billedet for større version)


I den for Kulinarisk Forum serverede version lavede vi (læs: Camila) følgende modifikationer:
- I stedet for en grillkylling: 5-600 gram kyllingfilet i strimler (steges)
- I stedet for ostesauce: Ca. 300 gram revet mozzerella. Fordeles på lagene og på toppen.

Og husk plader i bunden!

Velbekomme.

24. februar 2008

Tom Ka Kai Suppe

Ingredienser:
kokosmælk a 400 ml. (tilsvarende en dåse)
Ca. 500 gr. kylling
2 store røde chillier
1 rød peber
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. ingefær (ca. 5x5 cm ingefær)
½ tsk. rød karrypasta
2 spsk. østerssovs
1-2 stænger citrongræs
1 terning hønsefond

Kokosmælk og kyllingen koges sammen i ca. 5 minutter. Resten af ingredienserne tilsættes og suppen koger i ca. 10 minutter.

Man kan variere suppen ved at tilsætte forskellige grøntsager, f.eks. porrer, svampe eller gulerødder.

13. april 2007

Mørbrad i fad

Ingredienser:
ca. 1,5 kg afpudset mørbrad
1-2 glas perleløg
400 gram champignoner
2 dåser flåede tomater
75 cl. piskefløde
75 cl. Jean D'arc hvidvin
Salt
Peber
Ris

Tilberedning:
Skær mørbraden ud i skiver og bank bøfferne ud så de er 8-9 mm tykke.
Svits dem et minut på hver side på en varm pande.
Læg dem i et ovnfast fad (helst et pænt stort et).
Svits champignonerne så de tager lidt farve.
Læg dem ned blandt bøfferne i fadet.
I en dyb pande hældes væden fra de flåede tomater.
Denne varmes op og tilsættes piskefløde og hvidvin. når det er varmet igennem, tilsættes salt og peber.
Imens lægges de flåede tomater ned i bradepanden/fadet.
Sovsen hældes ned i bradepanden/fadet og sættes i ovnen i minimum en time ved 180 grader.
Husk at åbne en gang imellem og vend rundt i bøfferne og sørg for at der ikke er noget der tørrer ind eller bliver branket. Ekstra piskefløde og hvidvin kan tilsættes undervejs, hvis sovsen bliver lidt for tyk i det.
Hertil spises almindelige kogte ris og evt. flutes.

PS: Retten kan med fordel laves dagen/aftenen før, og så lige varmes i 30-35 minutter ved 180 grader når den skal spises. Dette gør at kødet har stået i køleskabet og suget noget af saften og kraften til sig og bliver dejlig mørt.

Mulligatawny Suppe

Ingredienser:
1 kop hakkede løg
1 kop hakkede gulerødder
1 kop hakket selleri
4 spsk olie
3 spsk mel
4 spsk karry
Kyllingefond og vand (skal give ca. 1 liter suppe)
2 kopper rå kyllingebryst i tern
1-2 æbler skrællet, udkernet og i tern
1-2 kopper kogte ris
½ spsk timian
1½ spsk salt
½ spsk peber

Tilberedning:
Svits løg, gulerødder og selleri i olien ved jævn varme (ca. 4/6) til de er noglelunde bløde/blanke.
Mel og karry tilsættes og røres i. Simrer med i 1 minut.
Tilsæt fond og vand.
Tilsæt kylling.
Læg låg på, skru ned (1-2/6) og lad simre i 15. minutter (rør i det et par gange).
Tilsæt æbler, ris, timian, salt og peber og lad det simre 15 minutter mere (rør et par gange)

Server i skåle eller tallerkner.

PS: Æblerne skal være nogle røde æbler som er rimelig søde og ikke for hårde i det.

8. april 2007

Velkommen på den nye blog

Jeg har valgt at oprette en ny blog, en søsterblog om man vil, til Kulinarisk Forum. Denne blog skal ikke bruges til diskussioner, men til opskrifter på retter, som har været serveret til maddagen, og som der er almen enighed om bør bevares til senere rekreation, så at sige.